

Som en del af det Danske Haveselskabs åben have arrangementer inviterer vi til åbent hus i vores smukke og unikke park. Se kalendersiden for datoer.
Den gamle planteskole i Holmstrup, som er grundlagt i 20’erne af Asger M. Jensen, består af 5 tdr. land. Du kan se parker og botanisk have med mange sjældne træer og buske og en frodig urte/køkkenhave. Anlægget er en smuk kombination af klassisk og moderne havekunst, vidder og blik, kroge og små stier. I foråret står de smukke Rhodondendroner og Azalier i blomst og over sommeren stråler hortensiaer, et væld af georginer og mange andre blomsterplanter.
Haven er unik og værd at besøge gennem hele sæsonen. Desuden kan man opleve 9 tdr. land græsmark med idyllisk sø omgivet af den vilde flora og fauna, en bigård og en nyanlagt parcelhushave på 1800 m2.
Entreen til åbent have arrangementerne er 20 kr, haven er åben fra 12-17 de pågældende dage og der vil være mulighed for at købe kaffe/the og kage.
Vel mødt. |
 |